Hvad kan du få hjælp til?
Mange af mine klienter kommer med:
- Følelse af utilstrækkelighed, identitetstab eller at være “forkert”
- Indre uro, angst, tankemylder eller humørsvingninger
- Modløshed, lav energi og meningsløshed
- Udfordringer i relationer, grænsesætning eller gentagne mønstre
- Overpræstation, pres og frygt for ikke at slå til
- Krise efter tab, sygdom eller skilsmisse
- Senfølger efter opvækst i dysfunktionelle familier
- Eller et ønske om personlig udvikling og større selvforståelse
Måske kan du genkende det?
Terapi i hjertet af København
Vi arbejder med det, der fylder for dig – i et trygt og nærværende rum, hvor du selv sætter tempoet. Jeg arbejder oplevelsesorienteret med inspiration fra tilknytningsteori, mentalisering, eksistentiel psykoterapi, EFT og kropsterapi. Sammen undersøger vi samspillet mellem krop, følelser og tanker, så du kan forstå dine reaktioner og finde nye veje frem.
Der findes ingen skabelon. Terapien formes mellem os, og målet er at styrke kontakten til dit autentiske jeg – dine grænser, behov og dit selvværd – så du kan skabe trivsel og sunde relationer.
Er det svært at tage det første skridt?
Forandring kræver mod. Mange er bange for at føle for meget eller “bryde sammen”. Du bestemmer altid, hvad vi taler om, og jeg støtter dig gennem det, der måtte opstå.
Jeg tilbyder en gratis forsamtale, så du trygt kan mærke, om det er det rette for dig.
Oplevelsesorienteret terapi
Vi undersøger det, der er levende i dig – tanker, følelser og kropslige reaktioner. Sammen skaber vi klarhed og nærvær, så du kan mærke dig selv igen.
Emotionsfokuseret terapi (EFT)
Følelser viser os vejen til forandring. Vi arbejder med at forstå og udtrykke dem, så du kan skabe ægte kontakt til dig selv og andre.
Eksistentiel psykoterapi
Her handler det om mening, frihed og ansvar. Vi sætter fokus på dine værdier og det liv, du ønsker at leve – med større autenticitet og ro.
Kropsterapi & mentalisering
Krop og sind hænger sammen. Gennem samtale og kropslige øvelser støttes du i at forstå dine reaktioner og skabe balance mellem tanker, følelser og krop.
Hvem er Mai Christine Munck
Jeg hedder Mai Munck, og jeg har gennem hele mit liv været dybt engageret i arbejdet med mennesker og deres livshistorier. Jeg er fagligt optaget af menneskers livsfortællinger, hvordan vores erfaringer former os, og hvordan nye perspektiver kan opstå i det autentiske møde mellem to mennesker.
Jeg er gift og mor til tre voksne børn og har gennem livet mødt perioder med modløshed og følelsen af utilstrækkelighed. Jeg har opnået indsigt i, hvordan mit tilknytningsmønster kan præge relationer og påvirke min måde at være i verden på. Mine erfaringer giver mig en forståelse for, hvordan det kan føles at være fastlåst i gamle mønstre. Samtidig har det styrket min evne til at støtte og rumme ønsket om forandring.
Min baggrund som socialrådgiver, familiebehandler og psykoterapeut har givet mig mange års erfaring med at støtte mennesker i sårbare, udfordrende og livsforandrende situationer. Jeg arbejder intuitivt og nærværende, og jeg har en grundlæggende tro på, at vi mennesker kan hjælpe hinanden med at finde mod, klarhed og retning.
Som psykoterapeut ønsker jeg at hjælpe dig med at finde hjem til dig selv – til mere ro, autenticitet og livsglæde. Jeg møder dig med respekt og en helhedsorienteret forståelse af, at krop, sind og relationer hænger tæt sammen.
I terapien er vi to mennesker, der sammen skaber et rum for fordybelse, indsigt og bevægelse. Her kan du lande, mærke dig selv og begynde at leve mere i overensstemmelse med den, du virkelig er.
Priser
Gratis forsamtale (30 min)
En uforpligtende samtale, hvor du kan mærke efter, om terapien og kemien føles rigtig for dig.
Individuel terapi (60 min)
875 kr.
Studerende
500 kr. pr. session
Kropsbehandling
Mulighed for at tilkøbe kropsbehandling med fokus på regulering af nervesystemet. Pris aftales individuelt afhængigt af behov og varighed.
Praktisk information
Sessioner foregår i rolige rammer i Nyhavn, København
Betaling sker efter aftale
Afbud meldes senest 24 timer før – ellers opkræves fuldt honorar
Lad os tage en snak
Kontaktinfo
Send mig en mail
maimunck@protonmail.com
Adresse
Holbergsgade 26, 1.tv, København K
Ring til mig
60 63 96 09